Marit Ruge Bjærke
Stilling
Forsker, kulturvitenskap
Tilhørighet
Forskergrupper
Kort info
Forskning
Forskningsfeltet mitt er miljøhumaniora, med hovedvekt på klimaendringer, fremmede arter, tidsforståelser og tap av biologisk mangfold. Jeg er spesielt interessert i hvordan ulike miljøproblemer blir forstått og formidlet i politiske tekster, massemedier og populærvitenskap, og hvordan forståelsene av ulike miljøproblemer filtres sammen. Jeg har faglig bakgrunn fra marinbiologi (phd), idéhistorie (master) og kulturvitenskap (postdoktor), og har i tillegg ti års arbeidserfaring fra statlig miljøforvaltning.
For øyeblikket leder jeg prosjektet Charting the seabed multiple. Knowledge and values of Norwegian seabed areas (INVISEA), som er finansiert av forskningsrådet. Prosjektet utforsker hvordan ulike kunnskaper og verdier påvirker beslutninger om norske havbunnsområder og hvordan vi kan utvikle nye verktøy for å inkludere flere perspektiver og aktører i fremtidens sjøbunnsforvaltning. Prosjektet går fra 2026 til 2029.
Fra 2021 til 2025 var jeg del av prosjektet Gardening the Globe: Historicizing the Anthropocene through the production of socio-nature in Scandinavia, 1750-2020. Her forsket jeg på såkalte «fremmede arter» – arter som er flyttet av mennesker til steder der de ikke forekommer naturlig og undersøkte blant annet hvordan norske myndigheter navigerer i spenningsfeltet mellom å stoppe en økologisk trussel og å utvikle en økonomisk ressurs.
Fra 2017 til 2021 var jeg del av prosjektet The future is now: Temporality and exemplarity in climate change discourses. Her forsket jeg på hvordan forholdet mellom klimaendringer og biologisk mangfold formidles i massemedier og populærvitenskap.
Publikasjoner
2025
- Bjærke, Marit Ruge (2025). Heading for Venus? When bad planets make good warnings. (ekstern lenke)
- Bjærke, Marit Ruge; Brenna, Brita; Ekström, Anders et al. (2025). Cultural History and the Anthropocene: Old turns, new encounters. (ekstern lenke)
- Bjærke, Marit Ruge (2025). Charting courses for multiple futures. (ekstern lenke)
- Bjærke, Marit Ruge (2025). Natur på ville veier? Fremmede arter og vi som flytter dem. (ekstern lenke)
- Bjærke, Marit Ruge (2025). Is time an ally of the invader? Time-binding the future of invasive alien species. (ekstern lenke)
- Bjærke, Marit Ruge (2025). Between Formlessness and Form: A Red King Crab on the Brink of Exemplarity. (ekstern lenke)
2024
- Bjærke, Marit Ruge (2024). Unseen seaweed seasonalities. (ekstern lenke)
- Vandvik, Vigdis; Myklebust, Ingunn Elise; Bjærke, Marit Ruge et al. (2024). Hvor ble det av handlingene i handlingsplanen for naturmangfold?. (ekstern lenke)
- Vandvik, Vigdis; Bjærke, Marit Ruge; Myklebust, Ingunn Elise (2024). Hvordan kan Stortinget løfte ambisjonsnivået for norsk natur?. (ekstern lenke)
- Vandvik, Vigdis; Armstrong, Claire W.; Barton, David Nicholas et al. (2024). Stortinget må sette kunnskapen i arbeid for å stoppe naturtapet. (ekstern lenke)
2023
- Bjærke, Marit Ruge; Andersen, Ida Vikøren (2023). Naturkrisen - en global krise for lokal natur?. (ekstern lenke)
- Bjærke, Marit Ruge (2023). Å ta plass. (ekstern lenke)
- Bjærke, Marit Ruge (2023). Naturen uten oss. Anmeldelse av "Ville verdier: Naturfilosofi i menneskets tidsalder" av Sigurd Hverven. (ekstern lenke)
2022
2021
- Kverndokk, Kyrre; Bjærke, Marit Ruge; Eriksen, Anne (2021). Climate Change Temporalities. Explorations in Vernacular, Popular and Scientific Discourse. (ekstern lenke)
- Bjærke, Marit Ruge (2021). The sixth extinction: naming time in a new way. (ekstern lenke)
- Bjærke, Marit Ruge (2021). Forvillede vekster og utemmede dyr. (ekstern lenke)
- Bjærke, Marit Ruge (2021). Living the climate change. (ekstern lenke)
- Bjærke, Marit Ruge (2021). Dekolonisere stillehavsøsters. (ekstern lenke)
- Bjærke, Marit Ruge; Kverndokk, Kyrre (2021). Our World is dew: Tor Åge Bringsværd's fable Prose as a Chthulucenic Experience. (ekstern lenke)
2020
2019
- Bjærke, Marit Ruge (2019). Making Invisible Changes Visible: Animal Examples and the Communication of Biodiversity Loss. (ekstern lenke)
- Svensen, Henrik; Bjærke, Marit Ruge; Kverndokk, Kyrre (2019). The past as a mirror: Deep time climate change exemplarity in the anthropocene. (ekstern lenke)
- Kverndokk, Kyrre; Bjærke, Marit Ruge (2019). Introduction: Exemplifying Climate Change. (ekstern lenke)
2018
2004
- Rueness, Jan; Bjærke, Marit Ruge (2004). Molecular and ecological studies on introduced marine macroalgae in Norwegian waters. (ekstern lenke)
- Bjærke, Marit Ruge; Rueness, Jan (2004). Effects of temperature and salinity on growth, reproduction and survival in the introduced red alga Heterosiphonia japonica (Ceramiales, Rhodophyta). (ekstern lenke)
Se en full oversikt over publikasjoner i Cristin
Mine to siste bøker er
Bjærke, M.R., B. Brenna, A. Ekström & J. Ødemark (eds.) 2025. Cultural History and the Anthropocene: Old Turns, New Encounters. Bloomsbury Publishing. Open Access.
Bjærke, M.R. 2025. Natur på ville veier? Fremmede arter og vi som flytter dem. Oslo: Dreyers Forlag. Utdrag.
For andre publikasjoner, se listen nedenfor:
Prosjekter
For øyeblikket leder jeg prosjektet Charting the seabed multiple. Knowledge and values of Norwegian seabed areas (INVISEA), som er finansiert av forskningsrådet. Prosjektet går fra 2026 til 2029 og utforsker hvordan ulike kunnskaper og verdier påvirker beslutninger om norske havbunnsområder og hvordan vi kan utvikle nye verktøy for å inkludere flere perspektiver og aktører i fremtidens sjøbunnsforvaltning.
Vi vil forske på to typer havbunnsarealer som er preget av interessekonflikter i Norge: Tareskoger og områder for mulig gruvedrift på havbunnen. Selv om disse arealtypene er svært ulike, har de til felles at det er mange ulike interesser som står på spill, både menneskelige og ikke-menneskelige. INVISEA stiller følgende spørsmål:
- Hva vet folk egentlig om tareskoger og dypvannsområder?
- Hvem får være med og bestemme – og hvem blir holdt utenfor?
- Hva mener ulike interessegrupper er verdifullt med disse områdene – og hvorfor?
- Hvordan kan vi sikre at flere typer kunnskap og verdier blir hørt på en rettferdig og bærekraftig måte?
For å finne svar på disse spørsmålene, bruker vi tre ulike metodiske tilnærminger fra humaniora og samfunnsvitenskap: dokumentanalyse av styrings- og policydokumenter, etnografisk utforskning av hvordan ulike interessegrupper forstår og verdsetter havbunnsområder, og utvikling av eksperimentelle verktøy som synliggjør mangfoldet av kunnskaper og verdier på en bedre måte enn i dag.
---
Fra 2021 til 2025 var jeg del av prosjektet Gardening the Globe: Historicizing the Anthropocene through the production of socio-nature in Scandinavia, 1750-2020".
Fra 2017 til 2021 var jeg del av prosjektet The future is now: Temporality and exemplarity in climate change discourses.